“Foruden en masse musik giver det et godt og stærkt sammenhold mellem musikeleverne på tværs af årgangene,” siger musiklærer Pernille Mollerup Blach.
“Foruden en masse musik giver det et godt og stærkt sammenhold mellem musikeleverne på tværs af årgangene,” siger musiklærer Pernille Mollerup Blach.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Talentcafé på gymnasiet

Forleden holdt Allerød Gymnasium endnu en talentcafé, hvor både nuværende og tidligere elever var mødt op for at vise deres talenter på scenen i 'Badekarret', som fællesrummet på gymnasiet kaldes.

I dagene forud var der rift om musiklokalerne, hvor der er blevet øvet flittigt, så alt var klart til aftenen, skriver skolen i en mail. Aftenen bød på 15 forskellige indslag lige fra klassisk til elektronisk musik.

Ruben, Sara og Silke fra 3d fremførte for eksempel det svenske nummer Måndagsbarn af Veronica Maggio, og Thomas fra 3x rappede sin egen sang ledsaget af computermusik. Der var desuden mange solooptrædener blandt andre Jens fra 2d, som fortolkede Bob Dylan.

Værterne Jens og Bastian fra 2d ledte publikum igennem aftenen, mens de godt 250 fremmødte hyggede sig ved små borde

Talentcaféerne på Allerød Gymnasium arrangeres af musikeleverne, som selv står for hele planlægningen og afviklingen af arrangementerne.

jbe

Publiceret: 13. Oktober 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere