“Jeg tror, at vores hold vil have godt af at spille et år mere i 1. division, før vi går efter ligaen,
“Jeg tror, at vores hold vil have godt af at spille et år mere i 1. division, før vi går efter ligaen," siger spillende træner Tine Baun.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tine Baun efter sæsonpremieren: LB skal forblive i 1. division

LB slog Langhøj 7-6 i sæsonpremieren, der ifølge træner Tine Baun gik over al forventning

Af Joachim Fabricius

Mandag aften tog Lillerød Badmintonklubs førstehold hul på 1. divisions grundspil med en sejr på 7-6 over Langhøj. Dermed fik LB revanche for sidst de to hold mødtes, og nu venter der seks hårde kampe før slutspillet.

Og det er absolut ingen nem 1. division, som LB er oppe imod. Ifølge træner Tine Baun er der i år mange gode hold med:

“Det er en rigtig stærk 1. division, vi er havnet i. Flere af holdene er andethold, hvor førsteholdet spiller i ligaen, og de vil angiveligt stille med stærke spillere,” udtaler den spillende træner.

Overraskende debutsejr

Mandagens sejr over Langhøj kom af samme grund som en overraskelse for træneren, der var velvidende om gæsternes oprustninger:

“Vi vidste, at Langhøj havde fået adskillige nye spillere med på holdet på både herre- og damesiden, og jeg havde derfor kun turdet håbe på et enkelt point og et 7-6 nederlag. Men alle kampe, som vi havde en chance i, gik hjem, og med en overraskende sejr i 2. mixdouble blev det alligevel til en holdkampssejr,” udtaler Tine Baun.

Nye holdspillere

Det var dog ikke kun gæsterne som havde nye spillere med på holdet. LB har siden sidste sæson fået Sofie Nielsen fra Greve med, der i mandagens holdkamp spillede 1. mixdouble sammen med Nicolai Worm Carlsen, Irina Andersen fra Gentofte som spillede 2. damesingle og 1. damedouble med Tine Baun samt Morten Herschend som både spillede 2. herresingle og 3. herredouble med Magnus Malfilatre.

Trods de tre nye forstærkninger er målsætningen for Tine Baun fortsat at blive i 1. division:

“Jeg tror, at vores hold vil have godt af at spille et år mere i 1. division, før vi går efter ligaen. Der venter os mange svære kampe, og næste weekends udebanekamp mod Solrød er ingen undtagelse,” lød det afslutningsvist fra træneren.

LB møder Solrød Strand 2 lørdag 23. september klokken 13.00 på Solrød Idrætscenter.

Publiceret: 18. September 2017 09:54

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere