Søren Ravn fra HusCompagniet (i midten) omgivet af til venstre Jonas Berthelsen og til højre Søren Hansen fra Land Development i HusCompagniets udstillingsby på Munkebuen i Hillerød. Foto: Michael Braunstein
Søren Ravn fra HusCompagniet (i midten) omgivet af til venstre Jonas Berthelsen og til højre Søren Hansen fra Land Development i HusCompagniets udstillingsby på Munkebuen i Hillerød. Foto: Michael Braunstein
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

To firmaer klar med rækkehuse og villaer i Blovstrød

Land Development og HusCompagniet går i gang med Frugtlunden og Grønningen, når lokalplanen er vedtaget

Planerne og visionerne er klar hos Land Development og HusCompagniet for områderne Frugtlunden og Grønningen i Blovstrød: Her skal bygges henholdsvis 79 rækkehuse og 45 villaer, og den stærke ambition er, at der skal bygges både med omtanke og i høj kvalitet.

Allerød Byråd har netop sendt et lokalplanforslag for områderne i høring, og når byrådet forventeligt vedtager lokalplanen endeligt 30. marts, går de to firmaer i gang med at føre alle tankerne ud i livet.

Land Development har købt arealerne i Blovstrød og står for byggemodning og infrastruktur, mens samarbejdspartneren HusCompagniet tegner, vejleder, bygger og sælger. En af de fælles visioner er, at boligerne med et godt øje til bæredygtighed skal indpasses i det omgivende landskab og indrettes med fælles grønne friarealer.

"Vi har helt bevidst valgt HusCompagniet som samarbejdspartner: HusCompagniet har over 40 års erfaring, afleverede over 1100 huse i høj kvalitet i 2016, har branchens højeste økonomiske rating og får flottest mulige vurdering af forbrugerne," siger partnerne i Land Development, Jonas Berthelsen og Søren Hansen.

Frugtlunden kommer til at bestå af 79 rækkehuse i 1 og 2 plan og fra 108-140 kvm. Husene opføres i mursten og med saddeltage og får egen carport.

"Vi prøver at lave husene så vedligeholdelsesfrie som muligt. Målgruppen er seniorer, men også førstegangskøbere, den lille børnefamilie og singlefamilien," siger afdelingsdirektør i HusCompagniet i Hillerød, Søren Ravn.

På et fællesområde mellem Frugtlunden og Grønningen åbnes en rørlagt å op, ligesom kommunen her etablerer en sø. Det er tanken at lede regnvand til området. En gammel kirkesti på stedet genetableres og giver i første omgang forbindelse til det eksisterende Blovstrød.

På Grønningen bliver der 45 klassiske villagrunde, hvor der må bygges i op til 2 plan i det meget kuperede terræn.

"HusCompagniet vil lave en udstillingsby på området med fire forskellige huse, så interesserede kan se, hvordan husene kunne udformes og indrettes. Man kan variere husene individuelt, så i princippet kan det blive til 45 forskellige huse. HusCompagniet har en bred vifte af tilbud til huskøberne, som vi holder i hånden hele vejen," siger Søren Ravn og fortsætter:

"Salget af grunde forventes at starte i marts, mens salget af rækkehuse i Frugtlunden går i gang i maj. Man kan dog godt på nuværende tidspunkt kontakte HusCompagniet og blive skrevet op - vi har allerede oprettet ventelister."

Søren Ravn foreslår, at interesserede besøger en af HusCompagniets 10 eksisterende udstillingsbyer i Danmark, eksempelvis den på Munkebuen i Hillerød. Her er der åbent lørdag og søndag fra kl. 13-16.

Når det gælder rækkehusene, kan man se eksempler på huse, der bliver næsten magen til dem i Frugtlunden, i Ullerød Syd.

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Østre Teglværksvej.

Publiceret: 10. Januar 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt