Lea Herdal.
Lea Herdal.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tre spørgsmål til spidskandidaten: Lea Herdal, Alternativet

Hvad er dine mærkesager – hvorfor er de vigtige for dig?

Mine mærkesager: Grøn og bæredygtig kommune - sådan er det bare!

Frihed og mangfoldighed - mennesket før systemet og evne til at se styrken i, at vi er forskellige mennesker, gamle, unge, fra andre lande, indfødte eller fra Jylland, der tilsammen udgør Fællesskabet Allerød.

Hvad er Allerød Kommune god til og hvad skal kommunen blive bedre til?

Det er først og fremmest alle de aktive og engagerede borgere:

- Dem, der på tværs af alder, politisk observans, social status går sammen i deres fritid og hjælper flygtninge med at finde sig til rette her hos os i Allerød.

- Dem, der er aktive i pensionistforeningerne, spiller petanque og bridge, dyrker motion, arrangerer modeshows, biografklub, pensionisttur og laver frivilligt arbejde på plejecentrene o.m.a.

- Dem, der laver kunst og kunstudstillinger, arrangerer bankospil og kaninudstillinger, Allerød på X Og Tværs, Lynge Byfest.

- Linedancerne og mavedanserne, der optræder for os, når der er gang i gågaden.

- Alle de frivillige trænere og ledere i idræts- og spejderforeninger, der er med til at skabe sjov fritid for børn og unge. Og for oldgirls og -boys!

- Dem, der står for Stafet for Livet, er besøgsvenner, laver nødhjælpsarbejde.

- Dem, der arrangerer Æblets Dag, er i Rådet for Bæredygtig Udvikling, Det Grønne Råd, kolapperlauget, Spildopmagerne.

Allerød fremstår måske umiddelbart som en soveby, men kradser man lidt i lakken dukker en pulserende by op!

Hvad er ellers godt?

Kulturlivet:

- Musikskolen, Gladgården, Biblioteket, Biografen, Skoven 4, Mungo Park, Kirkehavegård. Kultur er glæde, oplevelser, fællesskab - den nødvendige ramme om den nødvendige velfærd: Ældrepleje, skoler, daginstitutioner.

Medarbejderne:

- Folkene i Vej og Park, Allerød Service, Hk'erne, SOSU'erne, lærerne, medhjælperne, pædagogerne. De trækker et stort læs hver dag, er dedikerede og loyale! De fortjener anerkendelse og tillid.

Mere tillid - mindre kontrol!

Og så det er godt, at Allerød er en lille kommune med store grønne områder!

Hvad kan blive bedre?

Først og fremmest elevernes og lærernes arbejdsbetingelser:

- Kortere skoledage - max. 25 timer i indskolingen.

- Mere tid til forberedelse og tillid til lærerne

- Færre tests og dokumentationskrav

Vi skal blive bedre til mindre daginstitutioner i lokalområderne, så den næste i Blovstrød skal opføres ved de nye boligområder Grønningen og Teglskoven.

Vi skal blive bedre til ungdom, innovation og visioner. Så lad os skabe et udviklingshus i bymidten for iværksættere og unge.

Vi skal blive bedre til, at Allerød er Lynge, Kollerød, Lillerød, Blovstrød!

Hvordan skal det være at bo i Allerød Kommune om 10 år?

Om 10 år er mindst en økologisk landsby etableret i Allerød.

21. november sammensætter borgerne et nyt byråd. Derefter forventer de, at byrådsmedlemmerne tager bestyrelsesopgaven på sig og samarbejder om at lave politik i Allerød.

Publiceret: 14. November 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Valget netop nu