På billedet fra kurset ses fra venstre mod højre Klaus Friis Østergaard, Kasper Løve Olsen, Flemming Holm, Søren Skovlund, Jan Overgaard og Nicholai Vesterløkke.
På billedet fra kurset ses fra venstre mod højre Klaus Friis Østergaard, Kasper Løve Olsen, Flemming Holm, Søren Skovlund, Jan Overgaard og Nicholai Vesterløkke.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Trimix-instruktør uddannet i Orca

Allerød Sportsdykklerklub Orca kan nu, som en af de eneste dykkerklubber i Danmark, uddanne dykkere fra de begynder på juniordykning fra 8 års alderen, over til almindelig sportsdykning og videre til teknisk dykning ned til 60 meter med flere forskellige gasblandinger. Klubben har nemlig netop fået uddannet en Normoxic Trimix-instruktør, Nicholai Vesterløkke, til den tekniske dykning.

Nicholais dykkerkarriere tog sin begyndelse på Allerød Ungdomsskole i 1992. Han har senere virket som dykkerinstruktør i mange år både i Orca og på Allerød Ungdomsskole. Her fornylig rykkede han så grænsen endnu engang, da han nu er uddannet til Normoxic trimix-instruktør som en af meget få instruktører i Dansk Sportsdykker Forbund.

Nicholai blev certificeret af forbundets næstformand, Flemming Holm. Som led i Nicholais uddannelse til trimix-instruktør blev der også uddannet fire trimix-dykkerer, Kasper Løve Olsen og Klaus Friis Østergaard fra Allerød Sportsdykkerklub Orca samt Søren Skovlund og Jan Overgaard fra naboklubben Havbasserne i Farum.

Kurset blev afsluttet med en tur til Guldmarsfjorden nord for Gøteborg. Stedet er valgt, fordi det er et godt kursussted. Hvor man ved Guldmarsfjorden kan gå i fra strandkanten og dykke ned ad flotte klippevægge med troldkrabber, søanemoner og jomfruhummere med dybder på over 100 m.

Normoxic Trimix er den dybeste certificering, Dansk Sportsdykker Forbund på nuværende tidspunkt tilbyder. På dette niveau anvendes dykkerflasker med gasblandinger med ilt og helium, for at man kan dykke sikkert til 60 meters dybde. Der anvendes dekoflasker med forskellige dekompressionsgasser, der sikrer, at man kan nå overfladen uden at få dykkersyge, hedder det i en pressemeddelelse fra Orca.

Når man dykker trimix-dykning til 60 meter dykker man typisk omkring 25 minutter på bunden, inden man begynder opstigningen. Til forskel fra almindelig dykning, hvor man kan svømme stille og roligt op til overfladen, så skal man her stoppe op undervejs og bruge de forskellige gasser, der er medbragt. De gasser der bruges kan være deciderede livsfarlige, hvis de bruges på en forkert dybde. Derfor kræver trimixdykning en meget detaljeret planlægning, når man efter de 25 minutter på bunden er omkring 40 minutter om at komme op til overfladen, fortæller Orca.

Publiceret: 10. Oktober 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere