Foto: Christian Breinbjerg
Foto: Christian Breinbjerg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ungt Allerød-band fik Skovvangskolen til at rocke

Af Sara El-Adawi, elev på Skovvangskolen

Fredag 12. marts var der dømt rock-koncert på Skovvangskolens scene i Allerød. Det var bandet "The Cube" som stod for underholdningen. Ca. 300 lærere og elever, fra 4.-9. klasse var inviteret, til et brag af en koncert. Der var en fed energi, både blandt bandet, men i den grad også bland eleverne, der var ellevilde med, og hoppede og skreg. Men "The Cube" fyrede den også af. På trods af at det var deres første koncert, uden for øvelokalet spillede de som om, de havde spillet koncerter hele livet!

Bandet består udelukkende af elever fra Skovvang, så det var nok også derfor, at det netop var på skolen, foran alle deres venner, at de skulle spille deres første koncert. De havde selv taget initiativet til koncerten, i samarbejde med skoleinspektør Leif Hauberg. Og det viste sig, at det sangtens kunne måle sig med de "normale" skolekoncerten, ja faktisk var det meget bedre!

Bandet består af fire drenge, som alle går på Skovvangskolen: Mathias (15 år) der synger og spiller keyboard, Kristian (15 år) spiller guitar, Rasmus (14 år) spiller bas og Markus (13 år) spiller trommer. De har spillet sammen i snart halvandet år, og selv deres sange og musik, med tekster på engelsk.

Et ungt og talentfuldt band, som fortjener en del ros. Vi var alle glade for at høre dem, og se deres glæde ved at spille, som smittede ufattelig meget ud til publikummet.

Koncerten var så god! Det var helt klart dagens højdepunkt. De spillede en masse gode sange, og efter koncerten blev der snakket en del om, hvor gode de er! Vi synes alle de fortjener mere end denne koncert. Talentet, musikken og alt det som bandet lever sig ind i, når de spiller, er fantastik. Man føler at man bliver en del af deres musik, når man står nede og lytter med. Og man mærker glæden, som de har når de spiller deres musik, og man føler at man står på scenen med dem! Sådan havde jeg det i hvert fald!

Efter koncerten kunne jeg høre, at flere elever gik rundt og sang og nynnede nogle af de sange, de havde spillet. Den første sang, de spillede - "Shine" - gav en helt speciel, men positiv følelse, som jeg aldrig har fået ved musik før. Som sagt, de fortjener altså at de bliver til noget, for de kan noget helt specielt! Og så i en SÅ tidlig alder!

Ros fra mig, skal de altså have! Jeg håber det bedste for de drenge, og håber at I bliver til det, som i fortjener.

Tusind tak for den gode koncert, en af de bedste jeg har været til!

Publiceret: 16. Marts 2010 11:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere