Temafoto.
Temafoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Valencia og Berlin: Knap 100 'løver' til halvmarathon

Inden for blot to uger gennemfører Blovstrød Løverne to udlandsrejser

Af Michael Braunstein

Blovstrød Løverne har i weekenden 23.-26. marts ikke færre end 48 deltagere med på en rejse til VM Halvmarathon i Valencia, hvor de skal løbe sammen med verdenseliten.

Af dem skal 35 'løver' have et startnummer på maven. De fleste er i topform og vil score gode resultater, men mange løber for blot at udfordre sig selv og opleve den særlige stemning, der er omkring et verdensmesterskab, lyder det fra Blovstrød Løvernes Niels Kirkegaard.

IAAF World Half Marathon Championships fandt sted i København i 2014, og dengang deltog over 100 løbere fra Blovstrød Løverne. Dermed var interessen skabt for at løbe med verdenseliten. To år senere, da VM i 2016 igen foregik i Europa, rejste 45 løver til Cardiff i Wales. Allerede nu bygger klubben op til at deltage i VM Halvmarathon i Gdynia, Polen.

Læs også: VIDEO: Et sikkert forårstegn: Løvernes begyndertræning starter

Allerede 12 dage efter Valencia sender Blovstrød Løverne en busfuld med 41 'løver' til Berlin Halvmarathon fra 6.-9. april.

Mens Valencia appellerer til eliten, er Berlin mere for bredden. Denne gang skal otte løbere prøve kræfter med de 21 km for første gang.

Blovstrød Løverne er en af Danmarks største løbeklubber med omkring 1.000 betalende medlemmer.

"Vi er stolte af, at vi inden for blot to uger kan gennemføre to udlandsrejser og mønstre knap 100 deltagere," siger klubben.

Arrangør af 'løve-rejserne' har siden 2011 været Niels Kirkegaard. Hvert år deltager klubben i både Berlin Halv- og Berlin Hel-marathon samt et-to andre, spændende events. I de senere år har det været 42, 21 og 10 km i Tallinn, Vilnius, Reykjavik og Barcelona.

Publiceret: 23. Marts 2018 17:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt