Kommunalvalg 2017
Flemming Ipsen, formand for Vores Allerød.
Flemming Ipsen, formand for Vores Allerød.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Valgprogram fra Vores Allerød

Vores Allerød kommer nu med et valgprogram

Knapt tre måneder efter etableringen af Vores Allerød, er lokallisten klar med valgprogrammet til kommunalvalget 21. november.

“Bestyrelsen samt personer, der gerne vil bidrage til den nye lokallistes valgprogram, har gjort et stort arbejde med at virkeliggøre lokallisten første valgprogram,” siger formanden Flemming Ipsen og fortsætter:

“Det har fra starten været helt klart at Vores Allerød ønsker en anden dagsorden, end den som et flertal i byrådet gennem otte år med konstante nedskæringer har praktiseret. Allerød skal tilbage til borgerne. Det er borgerne, der betaler for velfærden og det er byrådets fornemste opgave at sørge for at borgerne får en god service for pengene.”

Derfor ønsker Vores Allerød et byråd, der 'arbejder for at bringe kernevelfærden tilbage på et anstændigt niveau og ikke baserer fremtiden på snævre flertal,' som der står i en pressemeddelelse fra lokallisten.

Vores Allerød har en stribe punkter, som de vil arbejde for. Blandt andet en overordnet vision for udviklingen af Allerød for at fastholde og tiltrække borgere og virksomheder til kommunen, en anden form for økonomisk styring opfølgning, der skal skabe transparens i både service og økonomi, og så skal resurserne bruges på udvikling og ikke på afvikling, som lokallisten skriver.

Der er mange flere punkter fra den nye lokale liste, og de kan ses på Vores Allerøds website.

Publiceret: 16. Juni 2017 17:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere