Vandværkerne i Allerød Kommune skal også teste for desphenyl-chloridazon.
Vandværkerne i Allerød Kommune skal også teste for desphenyl-chloridazon.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vandværkerne i Allerød skal også teste for pesticidrester

Allerød Kommune følger retningslinier og anbefalinger fra Miljøstyrelsen og Region Hovedstaden

Vandværkerne i Allerød Kommune skal - som alle andre vandværker - teste for flere pesticidrester i drikkevandet. Det oplyser Allerød Kommunes miljøchef, Niels Erik von Freiesleben, til Allerød Nyt.

Vandværkerne i Danmark tester løbende drikkevandet for 35 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider. Efter fund af desphenyl-chloridazon i drikkevandet over grænseværdien flere steder har Miljøstyrelsen fornylig besluttet, at vandværkerne fremover også skal teste for dét stof.

“Vi har heldigvis ikke set noget, der udgør en sundhedsrisiko. Men lokale fund i drikkevandet tyder på, at rester af det her pesticid kan være mere udbredt, end man hidtil har troet. Derfor gør vi det nu obligatorisk for vandværkerne at teste for det,” sagde vicedirektør i Miljøstyrelsen, Mads Leth-Petersen, i forbindelse med udmeldingen fra Miljøstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Lynge Overdrev Vandværk i Det Hvide Hus

Chloridazon blev brugt ved blandt andet dyrkning af roer, indtil det blev udfaset i Danmark i 1996, og desphenyl-chloridazon stammer herfra, oplyser styrelsen, der har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, om der skal justeres på procedurerne for at identificere de stoffer, der skal testes for.

Niels Erik von Freiesleben understreger, at det er vandværkerne, der er ansvarlige for analyser af det vand, de leverer til forbrugerne, og for at de følger de nationale retningslinjer fra Miljøstyrelsen for disse analyser.

“Som vandforsyningsmyndighed kan Allerød Kommune kræve ekstra analyser, hvis kommunen har begrundet mistanke om risiko for forurening. Det har kommunen ikke i dette tilfælde. Allerød Kommune følger de aktuelle retningslinier og anbefalinger fra Miljøstyrelsen og Region Hovedstaden, og Miljøstyrelsen beslutning om, at der også skal testes for desphenyl-chloridazon kommer også til at gælde vandværkerne i Allerød Kommune,” siger miljøchefen.

Publiceret: 08. September 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt