Da et flertal i byrådet har besluttet ikke at nedlægge et forbud efter planlovens paragraf 14, kan virksomheden Pankas umiddelbart fortsætte etableringen af et asfaltværk i overensstemmelse med gældende regler.
Da et flertal i byrådet har besluttet ikke at nedlægge et forbud efter planlovens paragraf 14, kan virksomheden Pankas umiddelbart fortsætte etableringen af et asfaltværk i overensstemmelse med gældende regler.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

“Vi har alle brug for at komme videre”

Kommentarer fra borgmester og viceborgmester til byrådets afgørelse i Farremose-sagen

I en fælles pressemeddelelse kommenterer borgmester Jørgen Johansen og viceborgmester Miki Dam Larsen afgørelsen i Allerød Byråd fredag morgen i Farremose-sagen.

Et flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Nye Borgerlige, Alternativet, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Borgerlig Velfærd besluttede ikke at nedlægge et paragraf 14-forbud for asfaltvirksomheden Pankas i Farremosen. Konservative og Blovstrødlisten stemte imod.

Til det siger borgmester Jørgen Johansen:

“Det er ingen hemmelighed, at jeg talte for et paragraf 14-forbud. Det gjorde jeg, fordi så mange borgere var bekymrede. Derfor har jeg fra starten ønsket dialog, og vi har af samme grund afholdt to velbesøgte borgermøder og svaret på utallige spørgsmål på hjemmesiden.”

“For mig ville et paragraf 14-forbud give tid til at planlægge for, at Farremosen kun var til transportvirksomheder, som jeg hellere så flyttede ind. Men jeg respekterer flertallets beslutning, og det betyder, at jeg arbejder positivt for at realisere lokalplanen, og de virksomheder der lovligt flytter ind,” siger borgmesteren.

Kommunen er miljømyndighed og skal sikre, at virksomheder lever op til alle miljøkrav. Næste skridt er, at kommunen afslutter klagebehandlingen af VVM screeningen og herefter træffer afgørelse om miljøgodkendelse og byggetilladelse, oplyses det.

Viceborgmester Miki Dam Larsen siger:

“Det er heller ikke en hemmelighed, at jeg også synes, at det har været en svær beslutning, men jeg har lagt vægt på, at vælgerne skal kende udfaldet af sagen før valget, og at der skal være så stor åbenhed om baggrunden som muligt.”

“Vi har alle brug for at komme videre i denne sag, og vi har intet grundlag for at mistænke Pankas for ikke at leve op til det de gældende krav. Ifølge forvaltningens og advokatens grundige redegørelser kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved plangrundlagets lovlighed.”

“Advokatens undersøgelser påpeger desuden, at Allerød Kommune ikke kunne undlade at udlægge arealet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området er i overensstemmelse med statslige direktiver udlagt til virksomheder af denne type. At nedlægge et paragraf 14-forbud ville derfor være udsigtsløst. Men vi anerkender selvfølgelig bekymringerne fra Farremosens naboer om miljøkonsekvenserne og vil gennem miljøgodkendelsen og med et skarpt løbende tilsyn arbejde for, at de ikke opstår,” siger Miki Dam Larsen.

Borgmesteren og viceborgmesteren er enige om, at alle i byrådet – uanset partifarve - arbejder for, at Allerød fortsat skal være en attraktiv kommune at bo og arbejde i, står der i pressemeddelelsen.

Da et flertal i byrådet har besluttet ikke at nedlægge et forbud efter planlovens paragraf 14, kan virksomheden Pankas umiddelbart fortsætte etableringen af et asfaltværk i overensstemmelse med gældende regler. Notater fra kommunens advokat vil desuden blive offentliggjort i størst mulige omfang, med undtagelse af de dele, der kan skade kommunen i tilfælde af sagsanlæg.

Notaterne bliver offentliggjort med referat af møde på www.alleroed.dk/politik/dagsordener-og-referater

Publiceret: 17. November 2017 12:23
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt