LUI's Venner fylder 40 år

Fik du læst

Rektor Kirsten Schiellerup. Foto: Michael Braunstein

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér    Del

Åh de smukke unge menneskerpludselig er de stukket afsom legesyge sommerfugleden allerførste sommerdagVelkommen til jer her på de forreste rækker! Lettede, glade – og smukke! Med beviset på, at I har opnået fine kompetencer i mangt og meget. Og velkommen til alle jer andre, som optager de mere ydmyge pladser i dag: stolte forældre, søskende, bedsteforældre, venner og kærester. Velkommen til alle medarbejderne. Alle er for at fejre JER på jeres store dag.Hvad er det så I er kommet igennem? Hvad ligger der egentlig bag det der eksamensbevis, som I får overrakt om lidt? 2.470 timers undervisning – for nogle af jer lidt mindre600 timers skriftligt arbejde – for nogle af jer lidt mindre1.200 timers lektielæsning – for nogle af jer måske noget mindreog så de 10 eksaminer – for nogle af jer lidt flere.En stor buket af forskellige fag med hundredevis af sider læsestof, praktiske færdigheder og kompetencer, der skulle øves og læres. Og så er der alt det andet, som I også har fået med jer: Almendannelsen, som ligger både i fagene og i mellem dem. I selve livet her på AG. Glæderne og sorgerne som vi har haft sammen. Her på AG er I blevet voksne. I har lært at omgås hinanden i et tæt fællesskab på trods af at I er meget forskellige, lært at begå jer i samfundet på demokratiets præmisser. Lært at have respekt for mange fagområder, som alle bidrager med versioner og analyser af vores virkelighed og drømme og forestillinger som mennesker.Husker I vi tilsammen løb over 1700 km for Afrika en solskinsdag i september og Longovital donerede 10 kr. for hver eneste km? Op til valget var der var paneldebat med politikere, julekoncert har vi haft og musical. Nye morgensamlinger med diverse underholdning: Musik, kemikalier, der skiftede farve. Sjippetove i lynende fart. AG-Runnerz, hvor over 100 elever løb med i Eremitageløbet og 60 løb halvmaraton her i foråret. Rap på forskellige sprog, hvor I har optrådt for hinanden med noget, I aldrig havde forestillet jer, I skulle optræde med – og så på tysk! Det er basketstævner og talenter inden for naturvidenskab, matematik, idræt – og oversættelseskunst. Og gallafesten, den har vi flyttet, til et tidspunkt på året der passer bedre til bare ben og stilletter og mange af jer forældre nød at vi gjorde plads til jer, så I kunne komme og se jeres dejlige børn i fineste skrud danse lanciers. Lad ikke nogen sige, at I har spildt jeres tid her! Lige meget hvor fremtiden bringer jer hen så er gymnasiet ALDRIG spildt.Vi har oplevet en stor fælles sorg, da vi i april mistede Mads Kjær Jepsen, som ellers ville have siddet her iblandt jer i dag. Det var slemt for os alle. Midt i sorgen gjorde det et dybt indtryk på mig at mærke hvordan I hjalp både familien og hinanden igennem den værste periode. Hvor gode I var til at give hinanden plads – og rykke tæt på, når det var dét, der var brug for. Meningsløsheden ved Mads’ død vil altid være der. Men der var en varme her mellem jer – mellem os alle - som jeg i hvert fald aldrig glemmer. En meningsfuldhed. Jeg håber I også tager den følelse med jer herfra.Hvad er det så for en fremtid I står overfor? Hvilke forventninger og forhåbninger har samfundet til jer?Helle Hegn, som er lektor på CBS, skriver:”Danmark skal i høj grad leve af de højtspecialiserede kreative medarbejdere i fremtiden, og de kommer også ifølge alle analyser til at fylde mere og mere på det danske arbejdsmarked – der bliver uddannet flere, og der efterspørges flere”.Der er to ting i dette: ”højtspecialiseret” – det indebærer uddannelse og specialtræning. Og ”kreativ” – det betyder bredt, at man skal kunne tænke selvstændigt, løse opgaver uden at behøve specifikke instruktioner, kunne bruge sin fantasi og sin begavelse i øvrigt, man skal i vid udstrækning selv kunne finde en passende løsning på problemer efterhånden som de dukker op, og man skal såmænd også selv kunne finde på opgaven i mange tilfælde.Og dette hvad enten der er tale om ingeniører, IT-eksperter, sygeplejersker,  lærere, arkitekter, reklamefolk, musikere, balletdansere, forskere eller pædagoger. Deres arbejde kan ikke udføres af andre uden tilsvarende uddannelse eller træning, og deres arbejde kan ikke rutiniseres.Jeg har hørt om et undersøgelse af violinstuderende på Berlins musikkonservatorium, der forsøgte at afdække hvor et talent kommer fra. Er det noget man er født med? Havde alle de studerende let ved at spille som 2-årige? Hvad har de mon til fælles sådan nogen ”højtspecialiserede”?Man undersøgte deres hverdag. Og en overraskende ting kom frem: de sov alle sammen til middag! Nu ved vi selvfølgelig godt alle sammen hvor herlig en middagslur kan føles, men det var faktisk ikke søvnen, der var vigtig i udviklingen af talentet. Det var det, der var gået forud hver dag: hårdt, koncentreret arbejde – som man blev rigtig træt af. Derudover havde de det til fælles, at de havde øvet sig meget for overhovedet at kunne komme på konservatoriet: 10.000 timer tager det at blive rigtig god til noget. 2,5 time om dagen, 300 dage hvert år i 13 år. Så kan man komme på konservatoriet – eller blive ”højtspecialiseret” inden for alt muligt andet. Øvelse gør mester, siger et gammelt dansk ord.Den gode nyhed er, at generne spiller en meget lille rolle i forhold til at blive ”højtspecialiseret”. Den dårlige er, at der skal sandelig arbejdes: det er fordybelsen og lidenskaben, der tæller. Man kan også udtrykke det omvendt: den gode nyhed er, at du selv har ansvaret – den dårlige er, at der er ingen undskyldninger. Det er ikke dine forældres skyld.  Jeg læste sidste sommer Peter Bastians bog ”Mesterlære, en livsfortælling” og lagde den et sted, hvor jeg kunne finde den igen, fordi jeg syntes det var en klog bog, som nok kunne bruges til netop denne tale. Nu har jeg læst den igen. Peter Bastian revser vores kultur her i Danmark. Efter hans mening fylder omsorgsdimensionen alt for meget i vores forhold til hinanden på bekostning af en udviklingsdimension. Han skærer det skarpt op – for skarpt, synes jeg nok. Men der kan godt være noget med balancerne, der bør rykkes lidt. Peter Bastian fortæller om en oplevelse fra hans egen gymnasietid: Bent er flabet i historietimen men ”historielæreren, som hed Hans Jensen, giver Bent en chance og siger: ”Bent, Bent! Jeg bliver nødt til at fortælle dig, at din opførsel er fuldstændig utilstedelig. Hvad har du at sige til det?” Hvortil Bent svarer, sikkert i overensstemmelse med sandheden, at hans far og mor ikke forstår ham, at han kom af sted uden overtøj, at det regnede, at han faldt på vej op af trappen, og ”når De taler til mig på den måde, så er det da klart at jeg reagerer som jeg gjorde””. Kan I genkende mønstret? Jeg tror, at Peter Bastian kan have ret i, at vi ville være tjent med knap så megen overbærenhed – og knap så mange undskyldninger – og i stedet insistere på nødvendigheden af ansvar og udvikling. Og det ”kreative”? Der er masser af kreativitet i blandt jer! Jeg kan kun nævne få eksempler: Bare tænk på musicallen ”Forsoning” skrevet, spillet og sunget og danset af jer selv. Det er de naturvidenskabelige projekter i N-fløjen, som mange af I forældre støttede op om ved at komme og kigge på. Det er også en fantastisk film om hvad det betyder for AG, for Allerød og for Danmark, at 3r forlader skolen i dag. Der er et link på vores hjemmeside – gå ind og se den! Men kreativitet er også når vi, der kører på cykel, har oplevet at blive mødt med sedler på baggagebæreren, når vi skulle hjem, med små fynd-ord placeret dér af ukendte elever: ”Lykken er ikke at have alt det man ønsker, men at ønske alt det man har.” eller ”Det siges, at højhælede sko er opfundet af en pige, der var træt af at blive kysset på panden.”I Henrik Nordbrandts Ode til Brobyggerne siger han: ”Det er de, som vil over på den anden side, der bliver brobyggere”. Og det er vel netop nysgerrigheden, der driver kreativiteten. Lysten til at prøve ting af. Vanens magt, traditionerne, skal man være forsigtig med. Lad dem ikke blive en hæmsko for udvikling og nytænkning. Lad dem have en tilbagetrukken plads som den trygge base, som giver os mod til at vove det ene øje. Ikke være så konforme. Kunne løfte blikket udad. Turde lytte til andre, turde lære af andre. Turde stå alene. Turde bygge en bro for at se hvad der er på den anden side - noget som kun et højtspecialiseret og kreativt menneske kan. Som vi startede med Kim Larsen, så har jeg valgt også at slutte med ham:This is my lifeThis is my timeJust show me the lightsAnd I go there.Vi har forsøgt at vise jer lyset og dets mange farver. Nu er det op til jer. Ud og forfølg det!Til lykke!

Publiceret: 29. Juni 2012 14:27

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Allerød og omegn

ANNONCER

Net |  Print |  Priser

UDEBLIVER AVISEN?

Kontakt os

TIP OS!

Send et tip

Allerød Nyt

M.D. Madsensvej 13

3450 Allerød

Salg: 4590 8000

Redaktion: 7013 1100

Administration: 4590 8070

Startside

Nyhedsbrev

Mobil

Rss feeds

Facebook

en del af lokalavisen.dk