Flemming Ipsen.
Flemming Ipsen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vores Allerød foreslår færre udvalg

Der vil være en samlet besparelse på cirka 700.000 kr., siger formand og byrådskandidat, Flemming Ipsen, Vores Allerød

Vores Allerød vil i den kommende konstituering foreslå færre politiske fagudvalg og dermed opnå en besparelse på cirka 700.000 kr.

'Det sparer udgifter, giver mere nuanceret politisk drøftelse i udvalgene og bedre beslutninger,' skriver formand og byrådskandidat, Flemming Ipsen, i et læserbrev til Allerød Nyt.

Vores Allerød vil forenkle udvalgsstrukturen ved at sammenlægge seks udvalg til tre og øge antallet af medlemmer til syv i udvalgene, mod fem i de fleste i dag.

Den lokale list foreslår, at der fra 1. januar 2018 etableres tre fagudvalg: Ældre-, Velfærd- og Beskæftigelsesudvalget, Miljø-, Plan- og Teknikudvalget samt Børn-, Uddannelse- og Fritidsudvalget. Erhvervsområdet skal flyttes op under Økonomiudvalget, der fremover skal have syv medlemmer.

'Besparelsen på honorarer til udvalgsformænd i 2018 er ca. kr. 486.000. Samtidig reduceres de menige politikeres honorarer, da de nu ikke skal sidde i flere udvalg. Besparelse ca. kr. 200.000. Samlet besparelse ca. kr. 700.000, mindre administration omkring udvalgsdagsordener, referater m.m.,' hedder det i læserbrevet.

Publiceret: 06. November 2017 17:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Valget netop nu