Moussa Diallo - giver koncert sammen med elever fra gymnasiet, musikskolen og de ældste folkeskoleklasser på Allerød Musikskole 14. september.
Moussa Diallo - giver koncert sammen med elever fra gymnasiet, musikskolen og de ældste folkeskoleklasser på Allerød Musikskole 14. september.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Workshop og koncert med Moussa Diallo

Allerød Musikskole og Allerød Gymnasium har stort musikalsk fællesprojekt

Moussa Diallo - verdensmusiker, bassist og sangskriver - besøger Allerød Gymnasium og Allerød Musikskole 14. september.

Det sker for at lave en workshop og efterfølgende give koncert på Allerød Musikskole kl. 19.30.

Der er tale om stort fælles musikalsk projekt mellem musikskolen og gymnasiet. Omkring 100 elever deltager i workshoppen, der finder sted på gymnasiet - de er fra gymnasiet, musikskolen og de ældste klasser på skolerne. Efterfølgende vil eleverne spille og synge med Moussa Diallo ved koncerten.

“Vi vil gerne lave en musikalsk begivenhed med fokus på musik, fællesskab og samarbejde i Allerød,” siger musiklærer på Allerød Gymnasium, Marie Louise.

Moussa Diallo rejste som ung fra Mali, hvor han er vokset op, til sin mors hjemland, Danmark, hvor han har spillet med de helt store navne i dansk musikliv. Han var med til at starte bands som Sneakers, Skunk Funk og Marquis de Sade, og han har spillet i Burnin' Red Ivanhoe, Moon Jam og Savage Rose.

Projektet er støttet af Villy Safft Nielsens Fond.

Publiceret: 08. September 2017 09:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere