Via overvågning kunne det konstateres, at en bil ankom til Ærtestensvej klokken 01.51, hvor gerningsmanden sammen med en anden mand blev sat af. Temafoto:

Via overvågning kunne det konstateres, at en bil ankom til Ærtestensvej klokken 01.51, hvor gerningsmanden sammen med en anden mand blev sat af. Temafoto: P11irom - stock.adobe.com

Tyv filmet af overvågningskamera

Gerningsmand efterlyses af politiet

Klokken 03.46 natten til mandag blev det anmeldt, at en beboer på Ærtestensvej i Lynge via sit overvågningskamera kunne se en person stikke af - efter at have stjålet rat og midterkonsol fra en bil parkeret på stedet.

Nordsjællands Politi sendte en patrulje mod stedet, men gerningsmanden befandt sig ikke længere i området, konstaterer man.

Politiet oplyser også, at det via overvågning efterfølgende kunne konstateres, at en bil ankom til stedet klokken 01.51, hvor gerningsmanden sammen med en anden mand blev sat af.

Gerningsmanden beskrives sådan: Mand, iført mørkeblåt træningstøj og hue. Medbragte en rygsæk.

mik.

Publiceret 02 December 2019 11:43