Sådan ser et udsnit af plakaten for udstillingen ud.

Sådan ser et udsnit af plakaten for udstillingen ud.

Ni Liv udstiller for 10. gang

Unik kunst på Kirkehavegård

udstilling Kunstnergruppen 'Ni Liv', som er hjemmehørende i Allerød, udstiller for 10. gang på Kirkehavegård - det sker fra fredag 20. til søndag 29. september.

Gruppens seks medlemmer og to gæsteudstillere er klar med en spændende udstilling, som indeholder unik kunst indenfor akvarel, keramik, maleri og pileflet.

De to gæsteudstillere er billedkunstner Isis de Siqueira, som kommer fra Kalundborg, og pilefletter Lise Gullak Larsen, som bor i Nærum.

Isis de Siqueira udstiller primært naivistiske billeder, men har også små skulpturelle huse med på udstillingen. Lise Gullak Larsen er er fascineret af pilens farver og har til denne udstilling flettet i sort pil.

De seks faste medlemmer af 'Ni Liv' er keramiker Anette Christiansen, billedkunstner Elisabeth Bækmark, billedkunstner Ingrid Korning, billedkunstner Jette Gundorf, keramiker Lasse Birk og billedkunstner Mette Holmskov.

Udstillingen starter med en festlig fernisering 20. september fra kl. 19-21, hvor den åbnes af Axel Gadegaard, som er gift med Isis de Siqueira. Den musikalske underholdning er lagt i hænderne på to unge talentfulde musikere, der spiller klaver og guitar.

Kl. 20.00 er der lodtrækning om otte 'Årskatte', som det er blevet en tradition, at udstillerne modellerer og dekorerer ved udstillinger på Kirkehavegård.

Udstillingen har åbent lørdage og søndage fra kl. 13-17 og hverdage fra kl. 15-18. Undtagelsen er torsdag 26. september, hvor der er åbent fra kl. 19-21. Udstillingen slutter søndag 29. september kl. 17.

Mere info: www.niliv.dk

mik.

Publiceret 13 September 2019 05:30