Udsnit af plakaten for årets MGP-show.

Udsnit af plakaten for årets MGP-show.

MGP-brag med ti finalister og kendte dommere

Afgørelsen falder fredag 27. september

Igen i år slår klubberne i Allerød dørene op til et brag af en MGP-fest. Det sker på Allerød Musikskole fredag 27. september fra kl. 19.00.

Her dyster klubberne Blovstrød, Hobbitten, Klub Vest, Rønnen og Skakten om at vinde Allerød MGP trofæet.

De ti finalister i år er: Fra Rønnen: 'Candyfloss' og 'Team Cool', fra Hobbitten: 'Oalhan' og 'Dicte', fra Klub Vest: 'Cecilie' og 'Fuldmåne', fra Skakten: 'Eli' og 'Chok' og fra Blovstrød: 'Rainbow Prower' og 'Mona'.

Finalisterne har alle skrevet deres sang selv, i samarbejde med de tre profesionelle musikkere Marcel Gbekle, Rasmus Hollerup og Olle Häggberg. Sangene udkommer på Spotify 27. september efter showet.

Årets tre dommer er Wafande, som blandt andet vil være kendt fra 'Voice Junior' og for hittet 'Gi' mig et smil', Jasmin Gabay fra 'Den Store Bagedyst' og Xander, ikke mindst kendt for hittet 'Det burde ik' være sådan her'. Årets vært er Mathilde Boserup Lerche.

'Alt på scenen bliver spillet live med fem af Danmarks dygtigeste musikere, tilsat et storstrålende lysshow og 10 fantastiske deltagere,' skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

mik.

Publiceret 25 September 2019 08:30