Sanne Kliim er aftenens mødeleder. Pressefoto

Sanne Kliim er aftenens mødeleder. Pressefoto

Få en snak om diabetes på Samtale Café

Dialog Det kommende møde i Diabetesforeningen er omdøbt til Samtale Café tirsdag 1. oktober kl. 19- 21 på Kirkehavegård i Allerød.

"Kom og få en snak med andre, der har diabetes eller er pårørende. Denne aften sætter vi dialogen i højsædet, da vi sjældent planlægger at bruge tiden på at tale sammen. Det gør vi nu," lyder det i en pressemeddelelse fra Diabetesfor-eningens lokalafdeling Allerød.

Sanne Kliim er mødeleder og giver et kort oplæg til dialog om, hvordan man kan leve med diabetes på den gode og sunde måde. Herefter taler man sammen i små grupper om eksempelvis, hvad det er for ting, der bekymrer én i hverdagen, og hvordan man kan håndtere stress og smerter på en god måde. Det er med andre ord ’en snak om diabetes på godt og ondt’, hvor oplevelser og erfaringer deles med andre.

Sanne Kliim er foredragsholder med en teoretisk og praktisk baggrund som bl.a. diabetessygeplejerske og cand. mag i psykologi og sundhedsfremme..

Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig, og det er gratis.

gs

Publiceret 26 September 2019 07:15