I efteråret tilbyder Allerød Bibliotek to nye læseklubforløb, hvor man kan dele læseoplevelser, diskutere bøger og få dybere og nye perspektiver på dansk litteratur.

I efteråret tilbyder Allerød Bibliotek to nye læseklubforløb, hvor man kan dele læseoplevelser, diskutere bøger og få dybere og nye perspektiver på dansk litteratur.

To læseklubber på biblioteket

På Allerød Bibliotek kan man i efteråret diskutere Ibsens litteratur og romaner

aktiviteter I efteråret tilbyder Allerød Bibliotek to nye læseklubforløb, hvor man kan dele læseoplevelser, diskutere bøger og få dybere og nye perspektiver på dansk litteratur.

Læseklubben 'Ibsen Nor' henvender sig til alle, som har lyst til at læse ny nordisk litteratur, og som synes det kunne være spændende samtidig at få et indblik i dramatikeren Henrik Ibsens liv og værker.

Forlag hylder Ibsen

Nor er et samarbejde mellem tre forlag - det svenske 'Natur og Kultur', det norske 'Oktober' og det danske 'Rosinante' - hvor forlagene hylder Henrik Ibsen og har inviteret de tre forfattere, Merete Pryds Helle, Vigdis Hjort og Klas Östergren til at skrive romaner inspireret af Ibsens dramaer.

Foruden de tre romaner læser klubben uddrag fra Ibsens dramaer og fra Ibsen-biografien 'Henrik Ibsen. Mennesket og masken'.

Læseklubben mødes tre gange kl. 14-15.30 på datoerne 14. november, 9. januar og 20. februar.

Tilmelding til lame@alleroed.dk inden 1. november

Vælg en prisvinder

I 'DR Romanklubben' kåres det forgangne års bedste danske romaner. Klubben er for dem, der vil læse og diskutere de mest interessante, nye danske romaner, og som har lyst til at være med til at vælge vinderen af DR Romanprisen.

Hver måned fra december til maj læser og vurderer DR Romanklub-læsekredse på landets biblioteker den samme roman, og en række af læsernes synspunkter og diskussioner bliver præsenteret for bogens forfatter.

Læseklubben mødes seks gange kl. 16.30-18 på datoerne 10. december, 14. januar, 11. februar, 10. marts, 14. april og 12. maj. Tilmelding til macb@alleroed.dk inden 1. december.

jesl

Publiceret 26 September 2019 08:35