Som forsøgsordning er der to gange i efteråret prædikenværksted i Blovstrød Sognegård. Foto: AOB

Som forsøgsordning er der to gange i efteråret prædikenværksted i Blovstrød Sognegård. Foto: AOB

Prædikenværksted i Blovstrød Sognegård

Forsøgsordning starter 2. oktober

forsøg Som noget nyt lancerer Blovstrød Kirke et prædikenværksted, hvor alle er velkomne til en samtale om søndagens evangelietekst.

"Paulus skrev, at 'troen kommer af det, der høres' (Romerbrevet 10, 17), men hvad hører jeg egentligt, når jeg om søndagen hører evangelieteksten oplæst og udlagt af præsten? Er det forståeligt, er det vedkommende, taler det til mig? Disse spørgsmål vil vi gerne drøfte i vores prædikenværksted, siger sognepræst Mathias Harding.

Som forsøgsordning finder to arrangementer sted i sognegården i efteråret 2019. Onsdag 2. oktober kl. 19.00 tales der om søndagens tekst: Lukasevangeliet kapitel 7,11-17 'Opvækkelsen af enkens søn i Nain', 16. søndag efter trinitatis. Og onsdag 27. november kl. 19.00 tales der om søndagens tekst: Lukasevangeliet 4, 16-30 'Jesus i Nazarets synagoge', 1. søndag i advent.

Hver gang serveres der en bid brød og lidt at drikke. Ingen særlige kundskaber for deltagelse er påkrævet ud over interesse i søndagens evangelietekst.

Tilmelding er ikke nødvendig, men alligevel kærkommen til: matha@km.dk senest dagen før.

mik.

Publiceret 01 October 2019 14:55