Så er der foredrag med Klaus Wivel i Lillerød Sognegård. Pressefoto

Så er der foredrag med Klaus Wivel i Lillerød Sognegård. Pressefoto

Foredrag med Klaus Wivel i sognegården

Kirke Så er der foredrag med Klaus Wivel. Det sker tirsdag 19. november klokken 19.30 i Lillerød Sognegård.

Foredraget hedder "Fordrivelsen af den kristne befolkning fra Mellemøsten”. Her vil han fortælle om fordrivelsen af den kristne befolkning fra Mellemøsten. Hvorfor forlader kristne de arabiske lande, når de bor i det område, der kaldes kristendommens vugge?

Klaus Wivel, der er mellemøstekspert og redaktionschef ved Weekendavisen, går i bogen ”Den sidste nadver” ind i en af vor tids største menneskerettighedskrænkelser, skriver Lillerød Kirkes kontor i en pressemeddelelse. Wivel fortæller historien om vor tids paria, de kristne i den arabiske verden. Her betyder tiltagende islamisme, gamle stridigheder, religiøse uenigheder, territoriale konflikter og stædig mistro, at hundredtusindvis af mennesker i årtier er blevet underkuet, chikaneret, forfulgt og fordrevet.

Wivel har rejst rundt på Vestbredden, Gaza, Egypten, Libanon og Irak for at forstå, hvad en af vor tids store menneskerettighedskrænkelser handler om, skriver Lillerød Kirkes kontor. Der er gratis adgang.

Publiceret 07 November 2019 04:00