Thomas Hagen Stampe - holder foredrag på Kirkehavegård 18. november. Foto fra Thomas Hagen Stampes Facebook-side

Thomas Hagen Stampe - holder foredrag på Kirkehavegård 18. november. Foto fra Thomas Hagen Stampes Facebook-side

Thomas blev ramt af to store udfordringer

Hacker-angreb og kræft ramte Allerød-borgeren Thomas Hagen Stampe indenfor kort tid

foredrag Indenfor kort tid blev Allerød-borgeren Thomas Hagen Stampe ramt af to store udfordringer: Et hacker-angreb og kræft.

Thomas Hagen Stampe er it-direktør i Maersk Supply Service, og her måtte han slås med et stort cyber-angreb. Inden længe var det så en kræftsygdom, han skulle kæmpe med.

I dag turnerer 47-årige Thomas Hagen Stampe landet rundt med et inspirerende og livsbekræftende foredrag. Det kan man opleve mandag 18. november kl. 19.30-21.00 på Kirkehavegård, hvor overskuddet ubeskåret går til Børnecancerfonden.

Thomas Hagen Stampe har i år udgivet bogen 'Inden jeg har talt til fem', og om den skriver han:

'Alle kriser deler samme DNA, og både i min bog 'Inden jeg har talt til fem' og i foredrag omsætter jeg de moderne ledelsesværktøjer i praksis og giver mit take på, hvordan man navigerer i kaos og krise. Om det så er på arbejdet eller privat. Med humor, smil og en god portion selvironi illustrerer jeg, hvordan jeg selv ved hjælp af seks værktøjer har styret igennem kriser af forskellig styrke.'

Også overskuddet fra bogen går til Børnecancerfonden.

mik.

Publiceret 08 November 2019 04:00