Koncerten og beretningerne høstede stort bifald fra de cirka 100 koncertgæster,' lyder det fra Enhedslisten. Foto: Henrik Lund

Koncerten og beretningerne høstede stort bifald fra de cirka 100 koncertgæster,' lyder det fra Enhedslisten. Foto: Henrik Lund

Tankevækkende koncert i Centerhallen

Godt 100 fik en stor oplevelse med Radiant Arcadia

koncert Enhedslistens gratis koncert 10. november i Centerhallen for nye og 'gamle' Allerød-borgere havde deltagelse af godt 100 koncertgæster, og de fik en god og tankevækkende oplevelse.

'De syv kvindelige musikere i orkestret Radiant Arcadia leverede en forrygende koncert. Og undervejs fortalte musikerne og sangerne om deres repertoire, altsammen på en charmerende og humoristisk måde,' lyder beretningen fra Enhedslisten, der fortsætter:

'Efter koncerten kunne publikum stille spørgsmål til musikerne. Et af spørgsmålene var rettet til den syriske harpespiller Salam Suso Yamour: "Hvordan kom du til Danmark?", og Salam svarede først blot ved at gå tre skridt frem mod publikum, til almindelig morskab. Men så forstummede morskaben: Nu fortalte hun - på flydende dansk - om hvorledes hun efter fængelsophold i Syrien var sejlet i en åben båd til Grækenland og derfra var gået videre til fods op igennem Europa, for til sidst at komme til Danmark i 2015.'

'Det var en gribende beretning, og sammen med Radiant Arcadia gik Salams beretning op i en højere enhed. Koncerten og beretningerne høstede stort bifald fra de cirka 100 koncertgæster,' beretter arrangørerne.

mik.

Publiceret 13 November 2019 08:00