Viggo Janum.

Viggo Janum.

DEBAT: Ingen boliger på Søageren

Viggo Janum, Vores Allerød

Det første oplæg til Planstrategi skitserede en løsning med plads til 12-14 boliger på området. I debatten indgik løsninger fra dette antal og ned til nul.

Vores Allerød forsøgte at trække antal boliger mest muligt ned, og vi landede på et kompromis med 6 boliger, som vi støttede.

Vi har lyttet til de saglige argumenter som engagerede borgere har lagt frem, og Vores Allerød er klar til at støtte et forslag om nul boliger på Søageren. Vi konkluderer, at den negative påvirkning af nærområdet ikke står mål med fordelene ved at kunne bygge 6 boliger.

Den samlede plan for hele kommunen dækker op til 1400 boliger, så vi bør kunne undvære de 6 boliger, der er påtænkt på Søageren.

Publiceret 13 September 2019 00:00