Temafoto

Temafoto

DEBAT: Nedrivning af rækkehusene på Grønnehegn?

Lars Frost, Fritz Hansens Vej 22

Et flertal i byrådet går ind for nedrivning af rækkehusene ved siden af biografen, Grønnehegn. Heldigvis er de Konservative imod forslaget, men de har desværre for få mandater til at forhindre dette.

Det er svært at forstå, at et flertal i byrådet ønsker at rive velfungerende bygninger ned, hvor ældre medborgere er glade for at bo. Der er masser af områder i og nær bymidten, som kunne trænge til en fornyelse. Hvad med hjørnet, hvor Fakta tidligere lå og Q8 ligger, det er ikke kønt byggeri, Fritz Hansens nedlagte fabrikker, Hvidesten-området overfor Lillerød Kirke, og mange flere.

Set udefra virker som om, byrådets partier er helt uden retning og plan, som har større fokus på interne konflikter og nag, fremfor hvad borgerne i Allerød ønsker. Håber, at jeg tager fejl, men når man løbende kan læse om personangreb partierne imellem i Allerød Nyt, så er det svært at tolke anderledes.

Håber at partierne vil starte på en frisk i det nye år, hvor det er politik der fylder fremfor personangreb og gammelt nag. God jul til alle!

Publiceret 28 November 2019 00:00