Røde Kors samler 6. oktober ind til mennesker, der har brug for hjælp, både i Mozambique, Malawi, Zimbabwe, Yemen og Danmark. Foto: Røde Kors

Røde Kors samler 6. oktober ind til mennesker, der har brug for hjælp, både i Mozambique, Malawi, Zimbabwe, Yemen og Danmark. Foto: Røde Kors

Røde Kors-indsamling: Det er ikke for sent

Du kan stadig nå at tilmelde dig som indsamler

indsamling Røde Kors' landsindsamling finder sted søndag 6. oktober, og du kan stadig nå at melde dig som indsamler i Allerød.

'Vi håber, at rigtig mange vil bruge tre timer til at være med til indsamlingen, så vores 110 ruter kan få besøg,' skriver Røde Kors i en pressemeddelelse, der fortsætter:

'Pengene går bl.a. til hjælp til mad, vand og presenninger til familier i Mozambique, Malawi og Zimbabwe, der har mistet alt til en fatal cyklon og oversvømmelse. Til det krigsramte Yemen hvor fortvivlede forældre står med deres syge børn uden at kunne give dem mad eller medicin. Og i Danmark går støtten bl.a. til voldsramte kvinder, når de forlader et krisecenter, og til hjemløse, som har været på hospitalet, så de ikke udskrives til gaden.'

Udlevering af indsamlingsbøsser finder sted på Mungo Park og i Lynge Præstegård på dagen mellem kl. 10-11, oplyser Røde Kors og tilføjer:

'Ud over indsamlingsbøsser udleveres der også vejledende information og en rutevejledning. Indsamlingsbøsserne afleveres senest kl. 14 de samme steder. Hver enkelt indsamlingsbøsse bliver talt op på stedet, og beløbet bliver noteret til hver enkelt indsamler.'

Man kan tilmelde sig på www.rodekors.dk/indsamler, telefonisk til Røde Kors' landskontor på tlf.: 70 100 000 eller på mail til indsamlingsleder Jytte Meldgaard på: jytte@meldgaard.dk

mik.

Publiceret 21 September 2019 06:00