Håndværkere bag nyt demenshjem blev hyldet

40 nye demensboliger havde rejsegilde

Af
Jens Berg Thomsen (tekst og foto)

byggeri Forleden var der rejsegilde på et nyt demenshjem ved Skovvang Plejecenter i Lillerød, hvor der engang i 2020 kommer til at stå 40 nye boliger. "Det er rart at se, at det går godt med byggeriet, og tillykke til håndværkerne. Det er jer, vi er her for at fejre," lød det fra Jesper Holdflod Pallesen (S), der er formand for udvalget for sundhed og velfærd.

Det er Furesø Boligselskab, der er bygherre og står for drift af boligerne, mens Allerød Kommune bliver driftsherre på nogle tilhørende servicearealer og på et aktivitetscenter, der kommer til at ligge i forbindelse med boligerne.

Publiceret 06 November 2019 17:00