Formanden for SF-Allerød, Jørgen Ekstrøm Jakobsen (til venstre) sammen med årets modtagere af SF-prisen. Foto: SF-Allerød

Formanden for SF-Allerød, Jørgen Ekstrøm Jakobsen (til venstre) sammen med årets modtagere af SF-prisen. Foto: SF-Allerød

Årets SF-pris gik til Repair Café Allerød

"Det er et prisværdigt projekt," siger Jørgen Ekstrøm Jakobsen, formand for SF-Allerød

pris Årets SF-pris er gået til Repair Café Allerød. Prisen er igennem en årrække uddelt til en forening, der har et socialt eller kulturelt virke.

"Vi har valgt Repair Café Allerød. Selvom det ligger lidt uden for prisens område, synes vi, at initiativet fortjener en hjælpende hånd," siger Jørgen Ekstrøm Jakobsen, formand for SF-Allerød.

Repair Café en nystartet i Allerød, og den første søndag eftermiddag var en bragende succes.

"Vi er kommet rigtigt godt fra start. Over 20 dygtige kreative fixere samt 38 brugere mødte op, og de sparede miljøet for i alt 36 kilo skrot," udtaler Lone, Dorrit og Carsten fra Repair Café i en pressemeddelelse fra SF-Allerød.

"Jeg fik nys om idéen, der stammer fra Holland, og derefter er det gået hurtigt," siger Carsten, der også hedder Madsen.

Næste åbent hus-arrangement finder sted sidste lørdag i november, og næste projekt er en sy-selv-weekend med brugt konfirmationstøj i centrum.

"Det er et prisværdigt projekt, de tre har sat i gang, og det vil vi gerne støtte," siger Jørgen Ekstrøm Jakobsen.

Prisen er på 3000 kroner, og modtagerne fortæller, at pengene måske går til en symaskine eller til tilskud til skabe.

mik.

Publiceret 11 November 2019 17:45