Demonstrationen søndag 2. juni på vej gennem bymidten i Lillerød. Foto: Michael Braunstein

Demonstrationen søndag 2. juni på vej gennem bymidten i Lillerød. Foto: Michael Braunstein

Allerød-borgere opfordres til at deltage i protestmarch

Marchen foregår i København og slår på tromme for minimumsnormeringer

Af
Michael Braunstein

protest Den landsdækkende forældrebevægelse 'HvorErDerEnVoksen' arrangerer protestmarch 22. november til fordel for lovbundne og nationale minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Marchen starter på Rådhuspladsen i København kl. 14.30 og bevæger sig derfra til Christiansborg.

Der bliver ikke et arrangement i Allerød, men Allerød-borgerne opfordres til at deltage i marchen i København. Opfordringen kommer fra en af initiativtagerne til demonstrationen for minimumsnormeringer i Allerød i juni, Kristine Charlton. Hun lægger op til, at interesserede mødes ved Allerød Station og sammen tager toget kl. 13.30.

'Fra politisk side forhandles om minimumsnormeringer på finansloven, men forældrebevægelsen er stærkt bekymret for, at hverken tidsplan eller økonomi er tilstrækkelig til at rette op på et alt for længe udsultet område. Forældre, bedsteforældre, pædagoger og alle andre kaldes derfor på gaden til en stor, samlet PROTEST!,' kan man læse på forældrebevægelsens Facebook-side.

Publiceret 12 November 2019 10:04