Nu kan du være med til at kåre det flotteste julevindue i kommunen. Modelfoto

Nu kan du være med til at kåre det flotteste julevindue i kommunen. Modelfoto dglimages - stock.adobe.com

Stem på årets julevindue

Vind en gave ved at være med til at kåre kommunens smukkeste julevindue

Af
Jens Berg Thomsen

konkurrence Hvem har det flotteste nisselandskab, krybbespil eller det mest stemningsfulde juletræ stående i butiksvinduet? Frem mod jul kan du være med til at kåre Allerød Kommunes flotteste julevindue.

"Med konkurrencen håber vi, at butikkerne virkelig får gjort noget ud af juleudsmykningen og gør det ekstra hyggeligt at handle lokalt," siger markedschef for Allerød Nyt Peter Buhl Thomsen.

Konkurrencen er blevet til i samarbejde med Allerød Handelsforening, og frem til den 15. december kan du stemme på årets julevindue - enten ved at bruge talonen her i avisen eller ved at gå ind på Allerød Nyts website. Talonen finder ud også i de kommende udgaver af avisen.

Konkurrencen begynder den 26. november, og vi offentliggør vinderen her i Allerød Nyt den 17. december.

Vinderbutikken får ud over hæderen et diplom og en julekurv. Blandt de afgivne stemmer trækker vi også lod om en gave til en af læserne af Allerød Nyt.

Du finder konkurrencen her

Publiceret 29 November 2019 13:15