Bogstewardesserne fik prisen for deres indsats under læsefestivalen 'Allerød Læser'. Foto: Allerød Bibliotek

Bogstewardesserne fik prisen for deres indsats under læsefestivalen 'Allerød Læser'. Foto: Allerød Bibliotek

Bogstewardesserne vinder formidlingspris

Allerød Biblioteks bogstewardesser er årets vinder af eReolen-prisen 'Bedste biblioteksformidler af digitale bøger 2019'

pris Allerød Bibliotekers bogstewardesser har modtaget eReolen-prisen 'Bedste biblioteksformidler af digitale bøger 2019'.

Ved præmieoverrækkelsen ved eReolens efterårskonference i Middelfart modtog bogstewardesserne prisen ved en anderledes præsentation: De kom med vigtige meddelelser om benyttelse af eReolen til konferencens deltagere, serverede midtersiden af Allerød Bibliotekers efterårsprogram og viste en 10 minutters informationsfilm om bogstewardessernes arbejde.

Belønnet for indsats under læserfestival

Bogstewardesserne fik prisen for deres indsats under læsefestivalen 'Allerød Læser', der holdes hvert år i Uge 37. I 2019 har bogstewardesserne optrådt til fernisering af børnenes bogbænke, ved kaffebaren Bar'Kaffe i den bedste pendlertid og ved fællesmiddagen 'Appetit på Bøger'.

'Allerød Biblioteker vil gerne udbrede kendskabet til eReolen, som kan bruges på computer, tablet eller smartphone. Borgerne i Allerød Kommune har gratis adgang til tre netlydbøger og tre ebøger om måneden, og der er ekstra titler, som altid kan læses eller lyttes til, hvis udlånskvoten er opbrugt. I den nyeste version af eReolens app kan man nu anvende 'Sleep Timer' funktionen, der gør at afspilningen af din lydbog stopper, når du ønsker det, skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

Bibliotekets personale står klar til at hjælpe alle med at komme i gang med eReolen og til at svare på de spørgsmål, der opstår undervejs.

mik.

Publiceret 30 November 2019 11:15