Karsten Längerich foretrækker, at flere møder frem i byrådssalen, frem for at udsende videooptagelser af byrådsmøderne. Foto: Jens Berg Thomsen

Karsten Längerich foretrækker, at flere møder frem i byrådssalen, frem for at udsende videooptagelser af byrådsmøderne. Foto: Jens Berg Thomsen

Borgmester vil have flere skoleklasser i byrådssalen

Og Karsten Längerich vil selv tage initiativ til at fremme skoleelevers interesse for byrådets arbejde

Af
Michael Braunstein

byrådet "Jeg vil opfordre alle til at komme og overvære byrådsmøderne. Det gælder ikke mindst skoleklasser - og jeg vil selv tage initiativ til at henvende mig til de lokale skoler og foreslå undervisningsprojekter, der kunne omfatte besøg i byrådssalen, med henblik på at fremme skoleelevers interesse for byrådets arbejde."

Sådan sagde borgmester Karsten Längerich på Allerød Byråds møde 28. november.

Hans udtalelse faldt i forbindelse med besvarelse af et spørgsmål fra Allerød-borgeren Willy Andreæ, der havde spurgt:

'Jeg vil gerne høre, om det er muligt at få lidt lyd og billede på byrådsmøderne, således at møderne bliver videooptaget og efterfølgende lagt ud på Allerød Kommunes hjemmeside?'

Karsten Längerich foretrak, at flere mødte frem i byrådssalen, frem for udsendelse af lyd og billeder fra byrådsmøderne.

"Det er blevet undersøgt før, og det er bekosteligt," lød det i borgmesterens argumentation.

Publiceret 30 November 2019 08:30