Allerød FK har for anden gang i sæsonen slået LSF. Arkivfoto

Allerød FK har for anden gang i sæsonen slået LSF. Arkivfoto

AFK vandt igen: Slog LSF med 2-1

Fjerde sejr i sæsonen kom i hus

Allerød FK vandt lørdag 2-1 hjemme over Ledøje Smørum (LSF) i Danmarksserien.

Gæsterne havde blot tabt en enkelt kamp hidtil i rækken, det var 2-1 til AFK tilbage i august måned. Resultatet blev altså også denne gang 2-1, idet AFK scorede to gange før pausen, mens LSF mod slutningen af opgøret reducerede, uden chance for en velspillende Johan Zakarias Gårdsvoll i Allerød-målet.

For Allerød scorede Micheal Agunbiade og Niklas Skou Holm.

LSF havde bolden mest mod slutningen af opgøret, men AFK holdt stand og sikrede sig sæsonens fjerde sejr i de 10 spillede kampe.

Næste kamp for AFK spilles lørdag 19. oktober, når tabellens nummer tre fra Køge Nord FC tager imod på Rishøj Stadion.

mik.

Publiceret 14 October 2019 15:45